Så er regionsgolf i gang

Min første match var i Kalø som er en meget kuperet bane. Jeg var glad for at jeg havde en rigtig god guide med (min modspiller). Jeg spillede herre single 3 mod en af de lokale. Spilformen er hulspil.

Jeg kom godt fra start men så blev jeg vist lidt træt på bagni hvor jeg kom helt ned i -2 med tre huller tilbage. Herefter fik jeg kæmpet mig tilbage på “all square” med et hul tilbage. Her skete det så – min 3 wood fejlede efter at have siddet snorlige hele vejen i gennem runde, slog den out of bounds – kæmpe øv! Jeg havde håbet på minimum at kunne dele hullet og matchen men jeg tabte den i stedet på sidste hul.

Min anden match var i mandags på hjemmebane mod Tange Sø. Jeg kom lige fra kontoret og var åbenbart stadigvæk på arbejde mentalt efter 5 huller eftersom jeg her var i -4. Den ringeste start man kan forestille sig men i hulspil skal man aldrig give op. Jeg begyndte at spille golf og min modstander blev mere “menneskelig” efter at han havde været flyvende på de første fem huller. Jeg endte med at vinde matchen 3 & 1 (tre oppe med et hul igen). Vi tabte dog sammenlagt denne dag i de matches der blev spillet (tre herre singles, en dame single og en foursome).

Sejr

Det blev til en sejr i en kvalifikationamatch til regionsgolf. 6&4 helt nøjagtigt som betyder 6 oppe ved 4 huller igen. Min modstander spillede ca til handicap men det var ikke nok til at matche mine mange par og en enkelt birdie. Hulspil er bare sjovest når man vinder 🙂

Nyt handicap

I går blev banen til tider brændt af da jeg lavede en kanon score på 38 point, 84 slag brutto, 70 netto. Nyt handicap på 12,3.

Det var en hyggelig runde sammen med min kæreste. Solen var på hele dagen. Perfekt til golf.